Home
Dilleløbet er for 12 til 16 årige
Dilleløbet er for 12 til 16 årige

Årets løb

Husk at følge med her på siden og på facebook for de seneste nyheder.

Hvor, hvornår og pris:

  • Start tidspunkt:Lørdag d. 3. oktober 13.00 – Tjek-ind fra kl. 11:30
  • Slut tidspunkt:Søndag d. 4. oktober 14.00
  • Start sted:I/ved Grib Skov i gåafstand fra en station
  • Slut sted:I/ved Grib Skov i gåafstand fra en station
  • Pris:550 kr. pr. sjak
  • Tilmelding:Åbner 15. august kl. 20.00
  • Info:dille.dkDilleløbet

Deltagerbrev med nærmere information udsendes ca. tre uger før løbet starter.

Download årets invitation

  • Deltagerbrev (kommer senere)
  • Forhåndsopgave (kommer senere)

Hvad er Dilleløbet?

Krokodilleløbet, bedre kendt som blot Dille, er en lang hike, primært for de lidt ældre spejdere.

Løbet varer omkring et døgn og traditionelt strækker sig over mere end 30 km i Gribskov ved Hillerød. Undervejs skal man løse forskellige spejdermæssige opgaver, som varierer fra år til år – således stilles der ikke kun krav til hvad man har i benene, men også til hvad man har i hovedet!


Opgaverne løses for det meste hos vildmarkens beboere, der lever efter reglen “noget for noget”. Der overnattes i Fat Phillipes gæstegiveri, hvor der skal laves mad over bål, og det sker, at R.C.M.P. har brug for hjælp til natpatrulje. Om søndagen fortsætter hiken fra den tidlige morgenstund og slutter med præmieoverrækkelse om eftermiddagen.


Der gives point for de forskellige opgaver undervejs, herunder indlevelse, samt løbstiden, der tæller ca. 1/4. Desuden gives der i et vist omfang bonuspoint og hjælp til de yngre hold. Bedste hold modtager traditionen tro en “Dille”-økse, samt “Dille” krokodillen for et år, og skal forsyne denne med en sølvplade med navn.


Som tidligere deltager på Dilleløbet kan man få lov til at bære Dillemærket herover på uniformen (herover hhv. det gamle og det nye), som bevis på at de har været med på Danmarks mest udfordrende spejderløb for sjak.


For de der kender seniorernes Alligatorløb, kan man godt sige at Dille er en slags lillebror, som henvender sig til tropsgrenen i stedet for seniorer, uden at der er gået på kompromis med udfordringer og historien…


Dille er en årlig tilbagevendende begivenhed, som arrangeres af en selvstændig løbskomité (Dillecom) med tilknytning tilRavnsholt divisionunderDet Danske Spejderkorps. Dilleløbet startede i 1979 som et tropsarrangement for Røde Orm Trop, blev senere udvidet til at omfatte Ravnsholt division, og fra 1993 har løbet haft deltagelse af spejdere fra hele landet.

Gode råd

  • Læs indbydelsen grundigt og check at I har husket det hele.
  • Sørg for ordentligt fodtøj (der er gået til!) og beklædning (f.eks. regntøj).
  • Sørg for godt med drikke (vand!) og noget I kan spise hvis I bliver sultne undervejs (der ER aftensmad, men man ved aldrig hvornår…)
  • Husk nu en ordentlig lygte – og nej en iPhone er ikke en god lygte…!
  • Husk at have et ur på dig – og nej en mobil er ikke et ur.
  • Lev jer ind i historien, hvilket kræver man læser de papirer der udleveres og lytter godt efter når nogen siger noget på posterne. God indlevelse belønnes på posterne med point…
  • Sæt jer ind i regler, point og ikke mindst tiderne for hvornår posterne lukker. F.eks. gives der point for tid og det er desuden skæggest hvis får de fleste poster. Kun de allersejeste når alle poster…
  • Vær i stand til at lave (god) mad over bål (mange point gives for vel tilberedt mad!). Husk også madgrej dvs. nogle tilpas store gryder, en pande, evt. spækkebrædt, foliebakker, grydeskeer, krydderier mv.
  • Sørg i det hele taget for ordentligt udstyr – det er lettere at lave opgaverne hvis man har grejet i orden. F.eks. ordenligt skrivegrej og farveblyanter til hikerapport, skarp kniv til træskære arbejde osv.
  • Husk førstehjælpsgrej; plaster, forbindinger, renseservietter, elastikbind osv.! Det er tilladt selv at medbringe kort over området som løbet afholdes i. F.eks. o-løbskort vil være mere præcise end de udleverede men det kræver at man har dem med. For at få en idé om hvad Dille egentligt indeholder, kan det være en god idé at kaste et blik på tidligere års manuskripter, som indeholder en beskrivelse af alle poster. Dem kan man downloade herpå download siden. I persongallerietkan du læse om de mere eller mindre mærkværdige eksistenser man kan støde på i den canadiske ødemark. Hvis du ved hvad de forskellige personer er for nogle, vil I have lettere ved at leve jer ind i historeien.
  • Grej til løbsopgaver:Kniv, skrivegrej, evt. stemmejern, evt. træskærerværktøj, evt. tang, evt. rasp / fil, evt. træbor, evt. nedstryger, 20m sejlgarn, evt. sygrej, farveblyanter, papir, lim, sandpapir og hvad I ellers kan finde relevant til postopgaver
  • Personligt udstyr:Håndklæde, bestik, tallerken og andet personligt udstyr.
  • Husk:Pak alting vandtæt, og du skal bære det hele selv – hele vejen……


Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at skrive en e-mail til dillekom@dille.dk– så skal vi se hvad vi kan gøre for at besvare det hurtigst muligt.


Lær at tænde ild med stål og flint (eller ildbor). Øv jer i det hjemmefra – hvis I ikke kan derhjemme er det usandsynligt I kan når det gælder. Sørg for at have: stål (en gammel fil eller rasp), en god tilpas stor flintesten, blår (der ikke er behandlet med olie eller på anden måde er svært antændelig) og ståluld. Slå med stenen ned på filen i en passende vinkel så der ryger fine store gnister fra. Man kan også slå på stenen med sit stål, hvorfor f.eks. et stemmejern kan anvendes (men PAS PÅ ØJNENE!). Gnisterne slås ned i en rede af ståluld (eller evt. direkte på blåret). Den skålformede rede skal være regelmæssig, dvs. ikke for mange store huller! Mange mener at fint ståuld (kvalitet 000 eller 0000) er bedst, men grovere kvalitet kan også anvendes. Når gnisten er røget ned på stålulden puster man kraftigt med det samme (evt. ens makker) og stålulden vil ulme hvorefter blåret lægges på. Således har man starten til et fint bål og så er det bare på med granris, birkebark, kviste, flækket træ eller hvad man ellers nu bruger til sit bål. HELD OG LYKKE!


Regler


  • Dilleløbet er først og fremmest et løb for storspejdere mellem 12 og 16 år. Derfor er der i år ikke nogen “old boys” pladser. Såfremt der ikke bliver fyldt op, vil der bliver åbnet op for “old boys” deltagelse.
  • Tilmelding foregår efter ”først til mølle”-princippet når tilmeldingen åbner. Dilleløbet har en deltagerbegrænsning på 40 sjak, så man skal ikke være alt for langsom på tasterne.
  • Hvis man er fyldt 18 år, kan man ikke deltage på Dille – men man er velkommen som postmandskab, hvis man er sej nok.
  • GPS tilladt:Nej
  • Åben for alle korps: Ja
  • Diskvalificering:Dillekom kan til enhver tid nægte folk (holdet) at deltage i løbet, hvis Dillekom vurdere at holdets udstyr ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.


For at få folk til at prioritere det obligatoriske udstyr, så er der 100 point ekstra til de hold, som har husket at medbringe alt obligatorisk udstyr. Dvs. både personligt og hold-udstyr skal være i orden.


Obligatorisk (Holdet)

  • Udstyr til bivuak:pressening (min 2x3m), 4 pløkke, 10m sisal
  • Generel udstyr:Skraldeposer til eget skrald, Spade, Førstehjælpsgrej (min. 1 kompresforbinding pr. mand, plaster o.s.v.)


Andet udstyr som vil være svært gennemføre løbet uden

  • Udstyr til mad over bål.Alu-bakker måikkebenyttes!
  • Udstyr til turen: 2 vandfast penne til indtegning på kort
  • Transport: Transport til startstedet lørdag og fra afslutningsstedet søndag skal I selv sørge for.


Obligatorisk udstyr (pr. person)

  • Frokostmadpakke til lørdag
  • Drikkedunk(e) med indhold (min. 1L vand pr person)
  • Nødfløjte (nødfløjte i rygsæk er godkendt)
  • Reflekser, der kan ses forfra og bagfra
  • Sovepose (med fyld) – enlagenposeer ikke en sovepose
  • Liggeunderlag – min. 8mm tykt og min. 50x180cm
  • Dolk
  • Lygte (en iPhone er IKKE en lygte)